Klar livet uden røg og rusmidler er et partnerskab mellem ti kommuner på Vestegnen og Sydamager. Vi ønsker at samarbejde med andre, der vil arbejde for unges sundhed og trivsel og en røgfri generation i 2030.
Røgfri Fremtid
Vi er med i partnerskabet Røgfri Fremtid. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har en fælles vision om et røgfrit Danmark i 2030. Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. Røgfri Fremtid er en del af en international bevægelse og er forankret i WHO’s rammekonvention om tobak. Her har Danmark forpligtet sig til at beskytte både nuværende og kommende generationer mod følgerne af tobaksbrug.
Læs her om >Røgfri Fremtid
Stopbasen
Vi samarbejder med Rygestopbasen. Rygestopbasen er en forskningsbaseret database. Den er med til at sikre kvaliteten og effekten af vores rygestoptilbud. Rygestopbasen udgiver som en vigtig del af monitoreringen af rygestopindsatsen en national årsrapport. Vi udarbejder rapporter for de enkelte kommuner. Find rapporter og materialer fra Rygestopbasen her >stopbasen.dk