Tobaksfri ungdom på Vestegnen og Sydamager

Først fik de vok­sne rygere tilbud om hjælp til rygestop – nu er turen kom­met til de unge. Albert­slund, Brønd­by, Dragør, Glostrup, Hvi­dovre, Høje-Taas­trup, Ishøj, Tårn­by og Val­lens­bæk kom­muner har allerede gode resul­tater med at samar­be­jde om rygestop­til­bud og nu går de sam­men i en fælles ind­sats om at få de unge væk fra tobakken.

Poli­tik­erne i de ni kom­muner har beslut­tet at gå ind i en fælles rygestop-ind­sats for unge under over­skriften ”Bliv en vin­der uden tobak”. Visio­nen er, at der i 2030 er en helt tobaks­fri gen­er­a­tion af børn og unge. Vejen der­til går gen­nem mål­ret­tede ind­satser mod rygn­ing, snus og tygge­to­bak i både folkeskol­er, på erhvervsskol­er og i fritids- og foren­ingstil­bud.

Nul tobak i skole og fritid
Som det første vil folkeskol­erne blive inviteret til at melde sig til ind­sat­sen med tobaks­fri sko­letid. Målet er at få 20 skol­er med tobaks­fri sko­letid inden 2020. På erhvervsskol­erne er det ligeledes målet at få ind­ført tobaks­fri sko­letid. Dette skal ske ved hjælp fra Hjerte­forenin­gen og Kræftens Bekæm­pelse. På fritid­som­rådet sættes gang i en under­søgelse, der har til for­mål at afdække omfang og for­brugsmøn­ster i forhold til snus/tyggetobak, og hvor­dan tobaks­fri­hed kan fremmes i foren­ingslivet og blandt vok­sne rolle­mod­eller.

  • Vi er stolte over, at vi kan samar­be­jde om en så vigtig ind­sats, for det er væsentligt, at vi får flere unge til at sige nej tak til rygn­ing og brug af tobak. Det er jo et fak­tum, at der ofte føl­ger syg­dom og dårligt hel­bred med rygn­ing. Vi bliv­er nødt til at gøre en ind­sats for at lære de unge, at der sim­pelt hen ikke er nogen gode grunde til at fylde krop­pen med røg og nikotin, lyder det sam­stem­mende fra borgmestrene i de ni kom­muner.

Kom­munernes Lands­foren­ing anbe­faler i deres udspil om sund­heds­fremme og fore­byggelse netop, at flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal beg­y­n­de at ryge. Med part­ner­sk­a­bet ”Bliv en vin­der uden tobak” har de ni kom­muner på Vesteg­nen og Sydam­ager sat en ambitiøs kurs og meldt sig ind i kam­p­en for en tobaks­fri fremtid.

Læs pressemed­delelse her